Your cart is currently empty!
Ansøgning om gratis proces
Fri proces er en ordning, der giver personer med begrænsede økonomiske midler mulighed for at få dækket udgifter til advokatbistand og sagsomkostninger. Det betyder, at du kan få juridisk hjælp uden selv at skulle betale, hvis du opfylder de fastsatte økonomiske kriterier.
Kriterier og krav til fri proces i 2025
For at ansøge om gratis proces, skal du opfylde visse økonomiske krav. I 2025 gælder følgende betingelser:
– enlig ansøger: din samlede indkomst må ikke overstige 385.000 kr. årligt.
– ægtefælle eller samlevende par: hvis ansøgeren er gift eller lever i samlivsforhold, må parrets samlede indkomst ikke overstige 490.000 kr. Hvis parret har modsatrettede interesser i sagen, anses ansøgeren dog for enlig i forhold til indkomstgrænsen.
– børn: de angivne beløb forhøjes med 67.000 kr. for hvert barn under 18 år, inklusive stedbørn og plejebørn, der enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af ansøgeren.
Såfremt ansøgerens aktuelle indkomstforhold afviger væsentligt fra det, der er anført i årsopgørelsen for 2023, kan den aktuelle indkomstsituation lægges til grund, jf. stk. bekendtgørelsens § 2.
Vi guider dig hele vejen
Vores team hjælper dig fra start til slut med ansøgningen gratis proces. Vi sørger for, at din ansøgning bliver behandlet korrekt og grundigt, så du kan få den støtte, du har brug for i din sag. Vi sørger også for, at du har alle nødvendige dokumenter klar, og vi rådgiver dig om, hvordan du bedst dokumenterer dine behov.
Udfyld kontaktformularen, hvis du har brug for mere information.